For at kunne manøvrere en lastbil med præcision skal styretøjets respons på førerens styrebevægelser være helt nøjagtig. Styretøjet er derfor et af køretøjets mest sikkerhedsrelevante komponenter, og det skal derfor være ekstremt pålideligt. Som producent anvender vi den knowhow, som vi har opbygget, i forbindelse med vores fabriksrenovering, så vi kan tilbyde dig en original ombytningsdel med et kvalitetsniveau, der er sammenligneligt med en ny dels.
Under styringen bevæges hjulene og styreakslen i en bestemt retning, så køretøjet kan styres. Herved overføres den elektrisk genererede kraft fra styredrevet til forhjulene via styrestængerne og styrearmen. Mercedes‑Benz styretøjet kan desuden integreres med køredynamikregulerings- og sikkerhedssystemerne i din lastbil og på den måde muliggøre komfortable og mere sikre køreegenskaber.
Som alternativ til en ny del tilbyder Mercedes‑Benz også styretøjet som fabriksrenoveret ombytningsdel til lastbiler. Det fabriksrenoverede styretøjs enkelte dele adskilles og renoveres derefter af fagfolk. Desuden udskiftes alle sliddele i styretøjet med nye dele. Ved køb af en original ombytningsdel kan du både spare på omkostningerne og brugen af ressourcer, fordi de brugte dele genanvendes. Og du behøver ikke at gå på kompromis med den høje kvalitet - fordi den originale ombytningsdel holder en kvalitet, som er sammenlignelig med en ny dels.
Dette tilbud er ikke bindende. Der tages forbehold for ændringer og fejl. Billederne er eksempler. Oplysninger om tilgængelige typeserier kan afvige. Forhør dig herom hos din Mercedes‑Benz forhandler.